Markedsføringsøkonom

Uddannelsen til markedsføringsøkonom giver dig bred viden om en virksomheds mange arbejdsfunktioner med hovedvægt på markedsføring.

På uddannelsen til markedsføringsøkonom lærer du om alle de faktorer, der påvirker en salgssituation, bl.a. internationale handelsforhold, kommunikation mellem sælger og kunde, økonomistyring og erhvervsret. Du får viden om samfundsøkonomiske forhold og lærer at analysere forskellige virksomheds-, markeds- og kommunikationsformer, så du kan lave markedsføringsløsninger for virksomheden både nationalt og internationalt.

Uddannelsen er en kort, videregående erhvervsakademiuddannelse, som varer to år og består af en obligatorisk del, en valgdel (speciale), en praktikperiode og et afsluttende eksamensprojekt.

Den kvalificerer dig inden for følgende kerneområder:

  • International markedsføring
  • Økonomi
  • Salg og markedskommunikation
  • Organisation og supply chain management
  • Erhvervsret

Du kan vælge mellem følgende specialer på markedsføringsøkonomuddannelsen i Randers:

  • Business management
  • Reklame og online marketing
  • Salg og salgsledelse

Læs mere om uddannelsen til markedsføringsøkonom på Erhvervsakademi Dania.

Du kan også tage uddannelsen til markedsføringsøkonom på engelsk (AP Degree in Marketing Management) på Erhvervsakademi Dania.