Kombineret ungdomsuddannelse

Kombineret ungdomsuddannelse henvender sig til dig, der er færdig med 9. eller 10. klasse, men som ikke har forudsætninger for at begynde på en ungdomsuddannelse.

Med kombineret ungdomsuddannelse styrker dig fagligt og personligt og giver dig kendskab til, hvad der skal til for at fungere godt på en arbejdsplads eller tage en videre uddannelse.

Du får en kort uddannelse, der gør dig klar til at tage arbejde. 

Der er to steder i Randers, hvor du kan tage en kombineret ungdomsuddannelse; Randers Produktionshøjskole og Produktionshøjskolen Mimers Brønd.

Du kan følge uddannelsen inden for følgende erhvervstemaer:

  • Køkken og kantine (Randers Produktionshøjskole)
  • Handel, kundeservice og IT (Randers Produktionshøjskole)
  • Idræts- og naturpædagogik (Randers Produktionshøjskole)
  • Lager og logistik (Randers Produktionshøjskole)
  • Skov og natur (Randers Produktionshøjskole)
  • Ejendomsservice (Randers Produktionshøjskole)
  • Grøn vedligehold (Mimers Brønd)
  • Handel og kundeservice (Mimers Brønd)
  • Landbrug og naturpleje (Mimers Brønd)
  • Aktiv borgerstøtte (Mimers Brønd)

Gennemfører du uddannelsen, får du bevis for, at du er erhvervsassistent inden for det erhvervstema, du har valgt, og du kan søge job inden for det pågældende erhverv. Uddannelsen giver dig også forudsætninger for at fortsætte på en anden ungdomsuddannelse. Typisk kan du fortsætte på en erhvervsuddannelse inden for det område, du har arbejdet med i dit erhvervstema.

Læs mere om kombineret ungdomsuddannelse.