Fritid i Randers

Du har et væld af muligheder, når du skal bruge din fritid i Randers. Byen byder på både sport, natur og kulturoplevelser.

Du kan tage på opdagelse i naturen både til lands og til vands; f.eks. kan du sejle en tur på Gudenåen, følge de små snoede skovstier, slå ly for natten, fange din egen aftensmad og lytte til fuglefløjt fra trætoppene.

Hvis du er mere til fritid i byrummet, byder Randers dig inden for i teateret, i biografen, i byens kulturhus eller på et af byens mange spisesteder. Du kan også kigge i de mange butikker i både Randers midtby og i den sydlige del af byen (City Syd).

Er du til både natur og byliv, kan du besøge de historiske byparker i Randers. Parkerne er populære samlingssteder, som kan danne ramme om afslappende gåture, boldspil, solbadning, udendørslege og meget mere.

Hvis sportstøjet trækker i dig, kan du få opfyldt dine interesser i byens mange sportsklubber, foreninger og fitnesscentre.

Læs mere om dine fritidsmuligheder på Randers Kommunes fritidsportal.