VoresRanders

VoresRanders er et samarbejde mellem VisitRanders og Randers Amtsavis og byder bl.a. på et stort oplevelsesmarked på Rådhustorvet.

I forbindelse med VoresRanders har du mulighed for at møde mange af byens virksomheder, kunstnere og butikker på en måde, du normalt ikke ville møde dem. Du kan blandt mange andre ting blive budt på lækre smagsprøver, deltage i konkurrencer, høre musik og finde aktiviteter for store og små dagen lang. Et af målene med VoresRanders er at fejre byen i fællesskab.

VoresRanders afholdes som regel en lørdag i juni med aktiviteter inden for følgende temaer:

  • Kunst, kultur og lokalhistorie
  • Børne- og familieaktiviteter
  • Smagsoplevelser
  • Naturoplevelser

Læs mere om VoresRanders på VisitRanders' hjemmeside.