Jul i Randers

Traditionen tro kan du opleve juleudstillinger, julemarkeder, juleforestillinger og skøjtebane m.m. i Randers i december måned.

Juletræet på Rådhustorvet og julelysene i midtbyen bliver tændt den sidste fredag i november.

Du kan opleve hyggelige og eventyrlige juleudstillinger hele december måned; der er små "nissehuse" på Rådhuspladsen og mange butikker har juleudstillinger i vinduerne.

Randers Skøjtebane er åben fra ca. den 1. december til den 1. marts. Du kan leje et par skøjter til 30 kr. eller få dine egne skøjter slebet og klargjort til en tur på isen.

Du kan også tage på julemarked. Bl.a. har julemarkedet på Håndværkermuseet gennem mange år været en populær og tilbagevendende begivenhed.

Du kan også opleve julestemningen i de randrusianske gader fra Ramsdals specialbyggede hestesporvogn.