Historie

Randers by opstod, hvor Gudenåen flyder sammen med Randers Fjord, og hvor det var lettest at passere åen i nord-sydlig retning. Der kendes ikke et præcist årstal for byens grundlæggelse, men omkring 1080 var der møntsted i Randers, hvorfor byen allerede på det tidspunkt har været en kendt handelsplads.

I 1969 lavede firmaet Dansk Syncron-Film A/S en ca. 20 minutter lang film om industribyen Randers med titlen "Randers - en by i fremdrift." Formålet var, at filmen skulle fortælle om byens mange kvaliteter og dermed trække både nye borgere og erhvervsliv til byen. Du kan se et uddrag af filmen ved at klikke her: Randers - en by i fremdrift.

Randers by opstod, hvor Gudenåen flyder sammen med Randers Fjord, og hvor det var lettest at passere åen i nord-sydlig retning. Der kendes ikke et præcist årstal for byens grundlæggelse, men omkring 1080 var der møntsted i Randers, hvorfor byen allerede på det tidspunkt har været en kendt handelsplads. Handlen og håndværket tiltrak kirkelige institutioner. Omkring 1100 opførtes Vor Frue Kloster, der lå nord for det nuværende Rådhustorv. Senere kom flere klostre og kirker til. Det mest imponerende var Gråbrødreklostret, der lå, hvor man i dag finder Slotscentret. Senere kom Helligåndshuset og Sct. Mortens Kirke til. Gråbrødreklostret, der efter reformationen blev overtaget af kronen og skiftede navn til slottet Dronningborg, blev nedrevet i 1700-tallet.

I 1302 havde byen nået en størrelse, der gjorde, at kong Erik Menved gav byen de eftertragtede købstadsrettigheder. Efter en stilstandsperiode i 1500-tallet blomstrede byen på ny op omkring 1600. Rige købmænd byggede statelige gårde, hvoraf flere stadig ses i byen i bl.a. Brødregade og Storegade. I anden halvdel af 1700-tallet oplevedes en tilsvarende vækst i byen, hvor flere imponerende bygninger kom til, således Rådhuset i 1778, Svaneapoteket i 1802 og Tøjhuset på Udbyhøjvej omkring 1805. Bybilledet ændredes voldsomt i det 19. århundrede med nye, store fabriksanlæg, bl.a. togfabrikken Scandia fra 1862. Med en placering ved den jyske længdebane, et par lokalbaner med udgangspunkt i byen samt en velfungerende havn, havde Randers en god beliggenhed. Rundt om byen blev anlagt en kæde af parker og grønne anlæg som både åndehul og grænse for byen. Men med en voldsom vækst, især efter 1945, blev disse grænser sprængt med anlæggelsen af nye kvarterer. I 1970 skete kommunesammenlægningen, hvor de store forstæder syd, øst og vest for byen blev inddraget i storkommunen. 1. januar 2007 blev den nye Randers Kommune dannet af den gamle Randers Kommune, de tidligere Purhus og Nørhald Kommuner, den vestlige del af den tidligere Sønderhald Kommune, store dele af den tidligere Langå Kommune og Havndal-området af den tidligere Mariager Kommune.